Nye regler: Nu må Hollands tronfølger gifte sig med en kvinde

Prinsesse Amalia. 

Prinsesse Amalia. 

Foto: Mega
Den hollandske regering har fastslået, at landets tronfølger, prinsesse Amalia, 17, må gifte sig med en af samme køn, hvis det engang skulle blive aktuelt.

Hvis prinsesse Amalia, 17, der er nummer et i den hollandske tronfølge, engang skulle ønske at gifte sig med en kvinde, kan hun gøre det uden at miste sin plads i tronfølgen.

Det fastslog Hollands premierminister Mark Rutte tirsdag i et brev til parlamentet, ifølge flere medier.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima med deres tre døtre, Amalia, Alexia og Ariane. 
Foto: Mega

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima med deres tre døtre, Amalia, Alexia og Ariane. 

Bog førte til diskussion

Det var i slutningen af september, at partiet VVD havde stillet en række spørgsmål til det hollandske parlament, efter bogen "Amalia, de plicht roept", der handler om kongeparrets ældste datter havde sat gang i en diskussion om, hvorvidt prinsessen skulle abdicere, hvis hun ville vælge at gifte sig med en kvinde.

I bogen skrev forfatter Peter Rehwinkel, at de hollandske regler forbød et regentpar med to af samme køn. 

Ikke aktuelt

Spørgsmålet om et kongeligt ægteskab med to af samme køn er dog ikke aktuelt lige nu, idet prinsesse Amalia ikke selv har nævnt emnet og i hele taget holder sit privatliv meget for sig selv.

Spørgsmålet om det royale pars kommende børn og fortsættelse af arvefølgen er fortsat ubesvaret.

Spar op til 890 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

I Holland har det siden 2001 været tilladt for to personer af samme køn at indgå ægteskab. 
 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden