24. feb. 2012
Af af Jan Bergman

Prins Johan Friso svært hjerneskadet

Prins Friso og hans familie fotograferet på sidste års skiferie.
Prins Friso og hans familie fotograferet på sidste års skiferie.
Foto: AOP
Lægerne bekræfter nu, at Johan Friso er svært hjerneskadet og vågner nok aldrig op fra sin koma.

Den hollandske prins Johan Friso er svært hjerneskadet, efter at han for en uge siden blev fanget i en lavine i skisportsstedet Lech i Østrig.

Oplysningerne kommer fra direktøren for traumecentret på sygehuset i Innsbruck, doktor Wolfgang Koller, der fredag meddelte den sørgelig udvikling i sagen på en kort pressekonference.

- Friso har fået en svær hjerneskade, sagde Wolfgang Koller, der fortalte, at han tvivler på, at prinsen nogensinde vil vågne igen.

Den 43-årige prins' hjerte stod stille i op til 50 minutter - i den tid blev hans hjerne ikke forsynet med ilt, forklarer Wolfgang Koller om det tragiske forløb.

Hvis prinsen alligevel vågner efter ulykken, vil det tage ham måneder eller år at komme sig, siger lægerne.

Ifølge det hollandske kongehus, vil familien nu lede efter en passende rehabiliterings-facilitet, hvor Johan Friso kan blive overført til. Hvad der efterfølgende skal ske med den bevidstløse prins vides endnu ikke.

Dronning Beatrix' næstældste søn blev forrige fredag ramt af en 30 gange 40 meter stor lavine. Han blev fundet efter cirka 20 minutter.

Den hollandske kongefamilie har været samlet i Østrig for at være ved prins Johan Frisos side. Dronning Beatrix og Frisos kone, Mabel, har daglig besøgt den svært skadede prins.

Prins Friso og Mabel har døtrene Luana på seks og femårige Zaria

Læs mere om: