31. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Beatrix fylder 85: Må undvære kong Willem-Alexander og dronning Maxima på sin store fødselsdag

Prinsesse Beatrix
Prinsesse Beatrix
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Det er ikke alle i familien, der har mulighed for at deltage i fejringen af den tidligere dronning, når hun tirsdag fylder 85 år.

Tirsdag er en stor dag i den hollandske kongefamilie.

Prinsesse Beatrix, der er mor til kong Willem-Alexander, fylder 85 år.

Desværre er det ikke alle fra den nærmeste familie, der kan være til stede, når den tidligere dronning fejrer fødselsdag.

I øjeblikket rejser kong Willem-Alexander og dronning Maxima rundt i Caribien, hvor de er på officielt besøg indtil den 9. februar.

Med på rejsen er også deres ældste datter, prinsesse Amalia.

Det er ikke længe siden, at man kunne se prinsesse Beatrix med sin ældste søn og svigerdatter.

Tidligere på måneden var de sammen rejst til Athen, hvor de deltog i begravelsen af Grækenlands tidligere konge, kong Konstantin.

Prinsesse Beatrix var Hollands regent i 33 år, indtil hun i 2013 besluttede sig for at overlade tronen til sin dengang 45-årige søn.

Udover Willem-Alexander er prinsesse Beatrix også mor til prins Constantjin og prins Johan Friso. Sidstnævnte gik bort efter en skiulykke i 2012.

Læs mere om: