Prinsesse Beatrix fylder år: Kongehus deler flot portræt
I det hollandske kongehus er der festlig stemning denne søndag.
For prinsesse Beatrix har fødselsdag og kan fejre sin 83 års fødselsdag.
Flot portræt
I den anledning har det hollandske kongehus delt et nyt billede af prinsessen på deres officielle Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
Til billedet skriver det hollandske kongehus, at prinsesse Beatrix fejrer sin 83 års fødselsdag i dag.
Skøn 83-årig
Prinsesse Beatrix stråler på det nye foto i en smuk grå robe.
Dertil har hun også en smuk perlekæde på, der passer elegant med prinsessens perlebroche og perleøreringe.
Stadig på opgaver
På trods af at prinsesse Beatrix er kommet op i årene, så er hun langt fra færdig med officielle opgaver.
I sommeren - efter en længere corona-isolation - åbnede hun i kraft af sin rolle som protektor den 13. udendørs legeplads for fonden Nationaal Jeugdfonds Jantje Beton i Baarn.
Til tider er hun også på opgaver med sin svigerdatter dronning Maxima.