Sådan har du aldrig set hende før: Seje dronning Maxima på øvelse med flyvevåbnet
Dronning Maxima er – naturligvis, fristes man til at sige – også pæn i uniform.
Det beviste den 51-årige hollandske dronning, da hun deltog i en såkaldt Fire Bucket Operation-træning (brandslukningsøvelse, red.) med Forsvarets Helikopterkommando, Defence Helicopter Command (DHC).
Efter en introduktion til Flyvevåbnet og en orientering om udviklingen i værnet, fløj dronningen med i en Chinook-helikopter på en træningsflyvning, hvor et fiktivt område skulles slukkes.
Dronning Maxima var i fuld uniform med flyverdragt og hjelm.
Øvelsen foregik på Gilze-Rijenbasen i det sydlige Holland tæt på grænsen til Belgien, hvor helikopterdelen af det hollandske flyvevåben holder til.
Se dronning Maxima i fuld uniform – og i vanlig cool stil – i galleriet øverst.