Se billederne: Maxima i smart stil trods skade
I midten af september kom det frem, at dronning Maximas ene hånd var blevet skadet, og at hun derfor var nødt til at bære en skinne.
Siden da har den hollandske dronning vist sig uden skinnen på Prinsjesdag den 20. september, hvor hun bar røde handsker.
Således kunne man tro, at Maximas hånd var i bedring, men billeder fra søndagens officielle opgave med kong Willem-Alexander viser, at det har været nødvendigt at få skinnen på igen.
Her overværede parret 100-års jubilæet for det hollandske Bach-ensemble i Utrecht.
Uanset håndens tilstand svigter Maximas sans for stil dog ikke.
Således bar dronningen et vidunderligt, champagnefarvet sæt bestående af overdel med applikationer og vide bukser fra favoritdesigneren Natan, og de trekvartlange ærmer gav fint plads til skinnen.
Årsagen til Maximas skadede arm kendes ikke.
Se billederne af dronningens flotte outfit i galleriet øverst i artiklen.