7. okt. 2020
Af Malan Joensen
Se billederne: Smarte dronning Maxima i orange og bordeaux
Dronning Maxima strålede i flotte efterårsnuancer.
Hollands dronning Maxima havde valgt to smukke efterårsfarver, da hun den første oktoberdag var på to officielle opgaver.
Dronning Maxima begyndte ifølge det hollandske kongehus' hjemmeside formiddagen med at åbne den årlige brystkræftmåned ved et møde i anledning af 40-årsdagen for den hollandske brystkræftforening. Her var hun iført et meget smukt sæt i røde og bordeaux nuancer, der ifølge instagramkontoen queenmaxima_fashion er fra Natan, der er en af dronningens favoritdesignere. Den flotte hat er fra Maison Fabienne Delvigne.
Om eftermiddagen gjaldt det så en jubilæumskonference i anledning af 70-årsdagen for Det Sociale og Økonomiske Råd, SER, og her bar dronning Maxima den orange kjole. Den er fra Matttijs van Bergen, hatten er fra Maison Fabienne Delvigne og stiletterne fra Gianvito Rossi.
Se billederne af smukke dronning Maxima i galleriet ovenfor.