SE BILLEDET: Dronning Maxima var flot i rød velour

Dronning Maxima

Dronning Maxima

Foto: AOP

Dronning Maxima vakte opsigt med sin flotte påklædning til et åbningsarrangement i den hollandske kommune Westland.

Tirsdag, 13. marts 2018 - af Selma Schroll Andersen og Juliane Olsen

Den 46-årige dronning af Holland så godt ud, da hun ankom til åbningen af forskningsinstituttet World Horti Center i den hollandske kommune Westland.

Dronning Maxima havde en rød velourbluse på samt en ternet nederdel og en hat med net, som fuldendte den elegante dronnings outfit. 

Nederdelen havde en vis lighed med det skørt fra Givenchy til en værdi af 17.000 kroner, som dronningen bar i 2016 under et besøg i Argentina. 

Dronning Maxima bar broche af diamanter

Den smukke dronning fuldendte sin mundering med et par stiletter i ruskind, en koralfarvet læbestift og en smuk broche af diamanter, der strålede ligesom smilet på dronningens læber. Også øreringene matchede den flotte broche som en fin detalje.

Dronning Maxima fik en smuk buket blomster

Ifølge Daily Mail gav centret dronningen en buket af eksotiske blomster, som hun bar under rundvisningen onsdag eftermiddag.

Det er blot få uger siden, at dronning Maxima vendte hjem fra et besøg i Indonesien, og derfor havde den argentiskfødte monark en gylden glød i huden.

Hun gav sig samtidig god tid til at stille op til billeder for fotograferne, mens hun beundrede den smukke blomsterudsmykning ved centrets indgang.

Foto: AOP

Maxima har før været i smart rødt outfit. Gå på opdagelse i galleriet herunder:

Dronning Maxima i flammende rødt