Skal øve slukning af skovbrande: Dronning Maxima flyver med i helikopteren
Den hollandske dronning Maxima, 51, har sagt ja tak til at hoppe med i helikopteren, når Forsvarets helikoptertjeneste den 30. marts skal øve slukning af skovbrande.
På turen til Gilze-Rijen Air Base vil dronning Maxima bl.a. få viden om udviklingen af Royal Netherlands Air Force og samarbejdet med civile organisationer, skriver det hollandske kongehus.
Dronning Maxima vil efter introduktionen flyve med i en Chinook-helikopter på en træningsflyvning, hvor et fiktivt område skal slukkes.
Herefter vil hun tale med flere medarbejdere om både teknisk og logistisk støtte til Fire Bucket Operations og udviklingen af Forsvarets Helikopterkommando, skriver kongehuset.
Dronning Maximas mand, kong Willem-Alexander, har været i luften mange, mange gange.
Kong Willem-Alexander blev uddannet pilot for mange år siden og har mange års erfaring i cockpittet, og han har bl.a. haft et bijob som andenpilot hos det hollandske flyselskab KLM.