
Læs også
Mette Frederiksen til middag hos Hollands kongepar: Fik fornem plads
Dronning Maxima er kendt for sine farvestrålende og opsigtsvækkende outfits, og da hun og kong Willem-Alexander tirsdag aften inviterede til NATO-middag hjemme på Huis ten Bosch, var det ingen undtagelse.
Mens mange af de fornemme gæster havde valgt at klæde sig i mørke farver, var Hollands dronning hoppet i et limegrønt jumpsuit, der i den grad tiltrak blikke.
Ifølge den kongelige modeblog UFO No More er dronning Maximas farverige look fra Natan Couture, der er blandt hendes favoritbrands.
Den 54-årige dronning havde stylet dragten, der også havde en markant kappe-effekt, med et par grønne stiletter fra Gianvito Rossi.