30. sep. 2018
Af Ulrik Ulriksen

SKØN VIDEO: Dronning Maxima fik helt særligt besøg på slottet

Dronning Maxima
Dronning Maxima
Foto: MEGA
Det er ikke hver dag, at en lokal dreng på bare 10 år kommer i audiens hos Hollands dronning Maxima. Det skete forleden i en helt speciel anledning.

Dronning Maxima er glad for musik, og hun støtter op om musikalske projekter for børn og unge i Holland. Forleden fik en dreng på 10 år at mærke, hvor begejstret den hollandske dronningen er for netop musik og nationens helt unge talenter.

Maarten mødte dronning Maxima

10-årige Maarten kom i audiens hos dronningen på slottet i Haag. Han havde taget sit instrument med. Med sin trækbasun kom han ind i dronning Maximas gemakker, og han fik en god snak med hende.

Det hollandske kongehus’ har på de sociale medier serveret en fin videooptagelse af mødet mellem Maarten og Maxima, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Spiller trækbasun på TV

10-årige Maarten er meget talentfuld med sin trækbasun, og det demonstrerede han for en tydeligt begejstret og imponeret dronning Maxima.

Drengen er en af profilerne i et program, som vises på TV i bedste sendetid i Holland. Her vil Maarten som en del af sin skoles store orkester gøre alt for at underholde seerne så godt som muligt.

Læs mere om: