29. sep. 2025
Af Maria Hoang

Som søstre de dele: Prinsesse Amalia havde lillesøsters tøj med i kufferten

Prinsesse Amalia. 
Prinsesse Amalia.
Foto: MEGA
Annonce
Hollands tronfølger havde været på rov i lillesøsters garderobe, inden hun tog til USA på arbejdstur med dronning Maxima.

I sidste uge tog dronning Maxima og prinsesse Amalia sammen til USA, hvor de besøgte både Washington D.C. og New York City.

Formålet med rejsen var, at dronningen skulle deltage i en række møder i FN-regi, mens den 21-årige prinsesse var med for at "observere Maximas FN-arbejde".

Mor og datter blev ved flere lejligheder fotograferet på vej til og fra møder, og billederne afslørede en finurlig detalje.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-29/MEGA1371113_014.jpg
Prinsesse Amalia fotograferet i New York City den 24. september.
Foto: MEGA

21-årige prinsesse Amalia blev blandt andet fotograferet i en marineblå kjole, som hendes lillesøster prinsesse Ariane ifølge royal.fashion.daily tidligere har haft på.

Også de cognacfarvede støvler, som prinsesse Amalia bar til kjolen, har dronning Maxima og prinsesse Alexia tidligere haft på.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-29/MEGA851834_028.jpg
Prinsesse Ariane bærer her kjolen tilbage i 2022 i forbindelse med kong Willem-Alexanders 55-års fødselsdag.
Foto: MEGA

Dagen efter viste den unge hollandske prinsesse igen, at de kvindelige medlemmer af den hollandske kongefamilie deler tøj på kryds og tværs.

Her bar prinsesse Amalia et stribet sæt fra Max Mara. Ifølge royal.fashion.daily har prinsesse Ariane også tidligere båret dette sæt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-29/MEGA1371717_004.jpg
Prinsesse Amalia og dronning Maxima fotograferet sammen i New York City den 25. september.
Foto: MEGA
https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-29/MEGA1332968_062.jpg
Her bærer prinsesse Ariane det samme sæt under kongefamiliens årlige familiefoto.
Foto: MEGA

Mere om: