31. jan. 2019
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prinsesse Beatrix fylder 81 år!

dronning beatrix
Dronning Beatrix.
Foto: Mega
Den tidligere dronning af Holland er stadig en aktiv dame, der dog holder fri fra officielle opgaver på sin 81-års fødselsdag torsdag.

For knap seks år siden abdicerede daværende dronning Beatrix og overlod den hollandske trone til sin ældste søn, kong Willem-Alexander.

Men det er ikke, fordi prinsesse Beatrix derefter har levet et tilbagetrukket liv som pensioneret kongelig.

Fyldt kalender

Torsdag fylder prinsesse Beatrix 81 år, og hun er stadig en yderst aktiv dame, der har en del officielle opgaver i kalenderen.

På sin store dag har prinsesse Beatrix ikke arrangementer i kalenderen og kan således fejre sin fødselsdag med familie og venner.

Dronning i 33 år

Prinsesse Beatrix var regerende dronning af Holland fra den 30. april 1980 til den 30. april 2013.

Sammen med sin mand, afdøde prins Claus, fik hun tre sønner, kong Willem-Alexander, prins Johan Friso og prins Constantijn.

Hårdt ramt af skæbnen

Prinsesse Beatrix blev hårdt ramt af skæbnen, da hun i august 2013 mistede sin mellemste søn, efter at han havde ligget i koma efter en voldsom skiulykke.

Under hele forløbet fik prinsesse Beatrix stor støtte af sin nærmeste familie, der også i dag er en stor lykke for hende.

Læs mere om: