20. apr. 2023
Af Christinna Braun

Var ikke meldt ud: Unge prinsessesøstre fulgtes til koncert

Prinsesse Ariane og prinsesse Amalia. 
Prinsesse Ariane og prinsesse Amalia.
Foto: MEGA
Hollands tronfølger prinsesse Amalia fulgtes med sin lillesøster prinsesse Ariane til koncert.

Det var ikke annonceret på forhånd, at Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maximas to døtre Amalia og Ariane ville dukke op til koncert onsdag aften.

Derfor var det en glædelig overraskelse, at den 19-årige tronfølger prinsesse Amalia og lillesøsteren prinsesse Ariane på 16 år også dukkede op til ”Koningsdagsconcert” i Rotterdam.

Koncerten er en del af fejringen af ”Koningsdag” den 27. april, som er en helligdag i Holland, der markerer kong Willem-Alexanders fødselsdag. Med til koncerten var naturligvis også kong Willem-Alexander og dronning Maxima.

19-årige prinsesse Amalia bar til koncerten en midnatsblå kjole fra LK Bennett, som hun havde krydret med fine sølv accessories.

Prinsesse Amalias skinnende sølvtaske er ifølge modebloggen UFO No More fra Asos, mens de tårnhøje stiletter er fra Aquazzura. De turkise smykker havde hun lånt af mor, dronning Maxima.

Lillesøsteren prinsesse Ariane var i et mørkt jakkesæt fra Sandro, mens de sorte sandaler med guldhæl er fra Schutz. Arianes lyse taske er fra Marina Raphael, skriver modebloggen.

Prinsesse Amalia og prinsesse Ariane til Koningsdagconcert 2023

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima har også datteren prinsesse Alexia, 17, som studerer i Wales.

Med til koncerten var også prinsessernes farmor, prinsesse Beatrix, samt deres tante prinsesse Laurentien.

Læs mere om: