Video: Se dronning Beatrix som kranfører
74-årige dronning Beatrix af Holland fandt sit indre legebarn frem, da hun genåbnede en renoveret udgave af Madurodam - en hollandsk oplevelsespark, der har til formål at fremstå som en interaktiv miniatureudgave af Holland, hvor man kan lære om landets forskellige erhverv og arkitektur gennem leg og opgaver.
Dronningen klippede den traditionelle snor over og gik så ellers i gang med at gå på opdagelse i parken. I en mini-udgave af Rotterdams travle havn skulle dronningen prøve at stable skibscontainere med en lille kran. Nogle vil mene, at det gik fint, men mon ikke Mærsk ville kræve lidt mere træning af den imødekommende dronning, hvis en ansættelse som havnearbejder skulle komme på tale?
Tilskuerne hyggede sig sammen med dronningen, og det hollandske kongehus har lagt dronningens besøg i Madurodam på nettet. Du kan se den herunder.