Willem-Alexander og Maxima udsat for indbrud

Der har været indbrud i den hollandske kongefamilies sommervilla i italienske Toscana, skriver hjemmesiden Dutch News.
Heldigvis var kong Willem-Alexander og dronning Maxima ikke tilstede, da det skete.
Flygtede i kongelig jeep
Ifølge officielle oplysninger brød tyvene ind i villaen natten mellem den 4. og den 5. juli og flygtede derefter fra stedet i en jeep, der hører til den kongelige ejendom.

Jeepen fandt politiet dog igen senere.
Intet værdifuldt stjålet
Der blev ikke stjålet noget af værdi, ifølge politiets talsmand.

Herlige billeder: Dronning Maxima leger turist for en dag
Kongefamiliens sommervillaen Rocco Dei Dragoni ligger i landsbyen Tavernelle.

Ejendommen købte prinsesse Beatrix og hendes afdøde mand, prins Claus, til deres tre sønner tilbage i 1975.
Opkaldt efter slot
Den ejes i dag af kong Willem-Alexander, hans bror, prins Constantijn, og søstrene Luana, 15, og Zaria, 14, der er døtre af den afdøde prins Johan Friso.
Villaen er opkaldt efter prinsesse Beatrix' hjem i Holland, slot Drakensteyn i Laage Vuursche.