10. apr. 2021
Af Marianne Singer

Willem-Alexander og Maximas datter fylder 14 år: Sådan fejrer hun sin store dag

Prinsesse Ariane. 
Prinsesse Ariane.
Foto: Mega
Det er lørdag en festlig dag i den hollandske kongefamilie, når kong Willem-Alexander og dronning Maximas yngste datter, prinsesse Ariane, fylder 14 år.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima har uden tvivl fejret deres yngste datter, prinsesse Ariane Wilhelmina Máxima Inés, stort lørdag, hvor hun fylder 14 år.

Udover fejringen med sine nærmeste, har prinsessen dog ikke kunnet fejre stort på grund af coronakrisen.

Måske digital fejring

Ifølge hollandske Vorsten har dronning Maxima tidligere på ugen fortalt, at prinsesse Ariane ville kunne gå lidt udenfor, hvis vejret er godt.

Men ellers ville det blive en digital fest, lød det fra dronningen, der sammen med sin mand har delt et sødt billede af prinsesse Ariane på kongehusets sociale medier.

Aktiv pige

Prinsesse Ariane bor med sine forældre og storesøstre, prinsesse Amalia, 17, og prinsesse Alexia, 15, på slottet Huis ten Bosch i Haag og er til daglig elev på det kristlige gymnasium Christelijk Gymnasium Sorghvliet .

I sin fritid er hun glad for at ride, hockey, at tegne, spille guitar og jazzballet.

Læs mere om: