22. okt. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Wow! Dronning Maxima i lilla silkekjole med opsigtsvækkende skulderdetalje

Dronning Maxima. 
Dronning Maxima.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Dronning Maxima imponerede i en lilla silkekjole med opsigtsvækkende skulderdetalje, da hun og kong Willem-Alexander var på statsbesøg i Sydafrika.

Hollands kongepar var i denne uge på et tre dage langt statsbesøg i Sydafrika.

Her deltog kong Willem-Alexander og dronning Maxima i flere særlige begivenheder sammen med den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa.

Torsdag den 19. oktober var trekløveret gæster ved en koncert i State Theatre i hovedstaden Pretoria. Her imponerede dronning Maxima i et spektakulært efterårslook fra Maison Natan.

Allerede tidligere på dagen havde Maxima vakt opsigt i et andet outfit fra den samme belgiske designer.

Hun og kong Willem-Alexander blev budt velkommen i hovedstaden af præsident Cyril Ramaphosa, hvorefter de tre skulle spise en privat frokost. Herefter besøgte de Freedom Park, som er dedikeret til alle sydafrikanere, der kæmpede for at gøre op med apartheid.

Dronning Maxima tiltrak sig stor opmærksomhed i en lilla silkekjole, som havde en yderst opsigtsvækkende skulderdetalje, samt en matchende hat.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-22/23292372284698-3155x4733ma.jpg
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: