Hvad vil prins Christians datter hedde?
Kære kongelige brevkasse!
Hvis Christian får en søn, vil han nok komme til at hedde Frederik. Men hvilket fornavn vil hans datter få?
Venlig hilsen
Helene Mikkelsen
-
Kære Helene Mikkelsen!
Det er et godt spørgsmål. Den store ubekendte i den ligning er de mulige navne, som prins Christians kommende kone vil bringe i spil pga. sin familiehistorik. Ser vi alene på den glückborgske slægt er følgende navne ikke utænkelige: Alexandrine, Elisabeth/Elizabeth, Victoria, Louise, Dagmar, Astrid, Ingeborg, Frederikke, Charlotte, Caroline og Augusta.
Grunden til, at jeg ikke tror på de oplagte navne Ingrid, Margrethe, Henrietta og Sophia/Sofia er, at disse allerede er anvendt til prinsesserne Isabella og Josephine (dog ikke som fornavne). Navnet Margrethe kan imidlertid komme i spil, hvis prins Christians første barn bliver en pige, for så vil hun blive regerende dronning.
Af indlysende årsager tror jeg ikke på navnet Mary. Men lad os nu se, hvad prins Joachim og prinsesse Marie vælger at kalde deres datter. Det vil også få betydning for prins Christians fremtidige valg.
Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!