Hvilken sygdom gjorde dronning Ingrid krumrygget?
Kære kongelige brevkasse!
Hvilken sygdom var det, dronning Ingrid led af, og som gjorde hende krumrygget?
Med venlig hilsen
Lone Sørensen
Kære Lone Sørensen!
Det var uden tvivl knogleskørhed, en skeletsygdom, der nedsætter knoglemængden og ændrer knoglestrukturen og derved nedsætter styrken af skelettet. Dronning Ingrid havde således let ved at pådrage sig knoglebrud, ligesom sygdommen gjorde hende krumrygget.
I de sidste år var hun så svag, at hun måtte bevæge sig rundt ved hjælp af en rollator. Knogleskørhed, der er en arvelig sygdom, rammer oftest kvinder efter overgangsalderen, men heller ikke mænd går fri. På billedet ses dronning Ingrid med sine døtre på sin 90-års fødselsdag den 28. marts 2000.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!