6. maj. 2012 (Opd. 31. jul. 2025)
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Christinna Braun

Hvilken titel ville Mary få, hvis hun som enke giftede sig igen?

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Kaspar Wenstrup
Hvilken titel ville Mary få, hvis hun som enkedronning giftede sig borgerligt? Jeg sad i et selskab forleden, hvor vi brugte en del tid på spørgsmålet. Venlig hilsen M. W.

Kære M. W.!

Det er et godt spørgsmål, for det ville være den regerende monarks, dvs. hendes ældste søns suveræne beslutning. Han ville ikke alene skulle sanktionere ægteskabet, men også afgøre, hvorvidt hun fortsat kunne være medlem af kongehuset og hvilken titel, hun skulle have.

At en dansk dronning har giftet sig efter sin mands død og tilmed borgerligt, er, så vidt jeg erindrer, uden fortilfælde i nyere danmarkshistorie.

Dorothea af Brandenburg (1430-95), der var gift med Christoffer 3. af Bayern (1416-48), giftede sig efter sin mands død, men det var med landets nye konge, Christian 1. (1426-81). Situationen med "enkedronning Mary" ville, uanset hvor hypotetisk den lyder, være ganske interessant.

Mange hilsner
Jon Bloch Skipper

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).


Mere om: