17. aug. 2010
Af af Jon Bloch Skipper

Hvor mange protektioner har prinsgemalen?

Prins Henrik på protektions-arbejde.
Prins Henrik på protektions-arbejde.
Foto: Birger Storm
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Hvor mange protektioner har prinsgemalen?

Med venlig hilsen

Bente Schwartz

Kære Bente Schwartz!

Ifølge kongehusets hjemmeside har prinsgemalen 71 protektioner. Antallet kan dog variere, idet et tilsagn om protektion gives fra sag til sag. Protektioner kan (groft sagt) inddeles i to kategorier. De livsvarige, og dem, der har "engangs-tilsagn", som hoffet formulerer det.

Ved siden af sine protektioner varetager prinsgemalen 52 æresmedlemskaber, otte præsidentskaber, syv formandskaber og to bestyrelsesposter. Selv om han har udtrykt ønske om at reducere sin arbejdsbyrde i alderdommen, er han fortsat en aktiv repræsentant for kongehuset og Danmark.

På billedet ses prinsgemalen i rollen som protektor for Zoologisk Have i København, hvor han i juni 2006 nedlagde grundstenen til det nye elefanthus.

Bedste hilsner

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: