20. jul. 2010
Af Jon Bloch Skipper

Hvordan mødtes Carl Gustaf og Silvia?

Dronning Silvia og kon Carl Gustaf har kendt hinanden siden 1972.
Dronning Silvia og kon Carl Gustaf har kendt hinanden siden 1972.
Foto: Martin Høien/BILLE-BLADET
Jeg sad med min kone og hendes veninde og så bryllup fra Stockholm. Vi diskuterede, hvordan Carl Gustaf og Silvia mødte hinanden. Var det til et Grand Prix eller OL? Venligst Knud Eckeroth

Kære Knud Eckeroth!

Daværende kronprins Carl Gustaf mødte den borgerlige tysker Silvia Renate Sommerlath under OL i München i 1972, hvor hun arbejdede som tolk.

I september året efter, imens de to halvuofficielt dannede par, døde Gustaf VI Adolf, og kronprinsen besteg tronen som Carl XVI Gustaf.

I marts 1976 forlovede kongen sig med Silvia, og de to blev gift i juni samme år.

Det er almindeligt antaget, at Carl Gustaf ville have mistet sin arveret til tronen, hvis han havde giftet sig med Silvia i den gamle konges levetid. Gustaf VI Adolf var kendt som en konservativ herre, som mente, at kongelige burde gifte sig med kongelige.

Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper

Mere om: