21. nov. 2011
Af af Jon Bloch Skipper

Hvorfor bar Mary ikke uniform ved Jægerkorpsets 50-års jubilæum?

Kronprinsesse Mary er uddannet løjtnant i Hjemmeværnet og har derfor en tjenesteuniform.
Kronprinsesse Mary er uddannet løjtnant i Hjemmeværnet og har derfor en tjenesteuniform.
Foto: Jægerkorpset og Hjemmeværnet
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Hvorfor bar Mary ikke uniform ved Jægerkorpsets 50-års jubilæum? Hun har da gennemgået en militær uddannelse.

Med venlig hilsen Jan fra Gladsaxe

Kære Jan!

Kronprinsessen blev løjtnant i Hjemmeværnet i 2009 og råder vel både over en indsættelsesuniform og en tjenestetidsuniform.

Hun må have vurderet, at jubilæet ikke gav anledning til at bære uniform. Jeg tror, hun udelukkende bruger sin militære beklædning i forbindelse med officielle pligter i Hjemmeværnet - som hun f.eks. gjorde det primo november, da hun overrakte NATO's Missionsmedalje til de udsendte i Hjemmeværnets Bevogtningsdeling i lejren Novo Selo i Kosovo.

Jægerkorpsets historie kan i øvrigt føres tilbage til Siellandske Jægercorps, som blev oprettet i 1785. Det moderne korps så dagens lys i 1961.

Bedste hilsner

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: