
Hvorfor udtales prinsesse Maries navn ikke på fransk?

Kære Diana R.!
Det er vist et spørgsmål om smag og behag, idet prinsessens fornavn staves ens på såvel dansk som fransk. Mig bekendt har kongehuset aldrig udtalt sig om, hvordan hendes navn bør udtales.
Jeg må indrømme, at jeg siger hendes navn på dansk, dvs. Marie [ma'ri? ], fordi det nu engang er så almindeligt herhjemme. Jeg siger også Henrik ['hæn'reg] om prinsgemalen, selv om hans franske navn er Henri. Omvendt siger jeg Mary med engelsk betoning , fordi jeg synes, det lyder kunstigt og gammeldags at udtale hendes navn på dansk. Jeg er formentlig lige så inkonsekvent som de fleste.
Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper
Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
