Hvorfor var alle regenter ikke inviteret til regeringsjubilæet?
Kære kongelige brevkasse!
Hvordan kan det være, at regenter fra de andre kongehuse i Europa ikke var inviteret med til dronningens jubilæum?
Venlige hilsner
Kaja Nielsen
-
Kære Kaja Nielsen!
Dronningen valgte at invitere de nordiske statsoverhoveder, herunder den norske og svenske konge med deres respektive familier, fordi det danske kongehus har tætte relationer til netop dem.
Jeg tror, at de øvrige kongehuse i Europa blev fravalgt for at gøre plads til så mange forskellige repræsentanter fra rigsfællesskabet som muligt. Det var trods alt et regeringsjubilæum.
Hele det officielle Danmark, Grønland og Færøerne var derfor til stede sammen med den kongelige families venner, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!