12. nov. 2011
Af Jon Bloch Skipper
Hvornår har prins Daniel fødselsdag?

Prins Daniel
Foto: AOP
Jeg kan ikke finde prins Daniels fødselsdato nogen steder. Vil BILLED-BLADET venligst oplyse mig den? Hilsen L. Pedersen
Kære L. Pedersen!
Daniel, der i dag er prins, medlem af Bernadotte-slægten og hertug af Västergötland, blev født med det borgerlige navn Olof Daniel Westling i Örebro den 15. september 1973. Hans forældre hedder Ewa Kristina og Olle Gunnar Westling. Det er i øvrigt et pudsigt sammentræf, at prins Daniel kom til verden samme dag, som hans svigerfar, Carl XVI Gustaf, blev konge af Sverige.
Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper