13. mar. 2025
Af Maria Hoang

Japans kronprinspar har fået et smugkig: Det venter kong Frederik, når han tager til Japan

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Til april aflægger kong Frederik et tiltrædelsesbesøg til Japan, og her venter ham en oplevelse i spektakulære omgivelser.

Foråret står på en lang række udenlandsrejser for kong Frederik.

Han og dronning Mary har netop overstået et statsbesøg til Finland, og om et par uger venter en statsbesøg til Frankrig.

Den 23. til 25. april drager kong Frederik til Japan, hvor især én begivenhed kommer til at være i fokus.

– Kongen vil deltage i den internationale verdensudstilling Expo 2025 i Osaka, har kongehuset tidligere oplyst på sin hjemmeside.

Og i Osaka er man da også i fuld gang med at gøre klar til den store verdensudstilling.

Onsdag slog Japans kronprins Akishino og kronprinsesse Kiko således vejen forbi Osaka for at se, hvor langt man er nået med bygninger og pavilloner, der hører til verdensudstillingen.

Ifølge The Japan Times er kronprins Akishino ærespræsident for Expo 2025, og under besøget beundrede kronprinsparret blandt andet trækonstruktionen "Grand Ring", der er verdens største trækonstruktion, og som fungerer som et slags vartegn for Expo 2025.

I galleriet herunder kan du se mere til kronprinsparrets besøg:

Japans kronprins Akishino og kronprinsesse Kiko besøger Expo 2025 i Osaka

Mere om: