Prinsesse Mako alvorligt syg kort før sit bryllup

Prinsesse Mako.

Prinsesse Mako.

Foto: Ritzau Scanpix
Japanske prinsesse Mako er ramt af alvorlig sygdom, kun få uger før hun skal giftes.

Efter fire års forlovelse skal Japans prinsesse Mako, 29, endelig giftes med sin udkårne, Kei Komuro, 29, den 26. oktober. 

Prinsesse Mako og Kei Komuro ved annonceringen af deres forlovelse i 2017.
Foto: Ritzau Scanpix

Prinsesse Mako og Kei Komuro ved annonceringen af deres forlovelse i 2017.

Parret har flere gange undervejs måttet udskyde deres bryllup, som oprindelig skulle have fundet sted i 2018. 

Forskellige grunde

Brylluppet har blandt andet været udskudt på grund af coronakrisen, men efter sigende også fordi brudgommens mor var indblandet i en større pengestrid med sin tidligere forlovede, som brudens far, kronprins Akishino, ikke fandt passende.

Den officielle version fra det japanske hof i februar 2018 var dog, at parret ville vente med deres bryllup, fordi de havde brug for mere tid til planlægning. 

Se vores tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan!

Voldsom kritik

Den megen omtale og den store kritik, som brudeparret har været udsat for, har nu gjort prinsesse Mako meget syg.

Således skriver den japanske tv-station NHK, at det japanske hof har oplyst, at prinsessen lider af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), en langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme psykiske belastninger, på grund af den megen kritik.

Ingen pomp og pragt

Brylluppet bliver en mindre, intim begivenhed uden den store pomp og pragt, idet brudeparret kun kommer til at registrere deres bryllup på et lokalt regeringskontor og uden de traditionelle ceremonier, der normalt finder sted i forbindelse med et kongeligt bryllup. 

Derefter vil prinsesse Mako afgive sin titel og parret flytter til New York, USA. 

Ønsker ingen penge

Ifølge japansk lov mister medlemmer af kejserfamilien deres titler, når de gifter sig borgerligt.

Det udløser normalt en stor pose penge i kompensation fra den japanske regering - i omegnen af otte millioner kroner - men de penge takker prinsesse Mako nej til.

Lillebror skal være kejser

Prinsesse Makos far, kronprins Akishino, er formelt indsat som nummer et i den japanske tronfølge.

Hendes lillebror, prins Hisahito, er nummer to i tronfølgen og dermed kommende kejser. 

Derudover har prinsesse Mako også en lillesøster, prinsesse Kako, 26.

Også ramt af stress

Også Makos onkels hustru, kejserinde Masako, har tidligere været ramt af voldsom stress, som gjorde, at hun var sygemeldt i en meget lang periode.

Kejserine Mako. 
Foto: Mega

Kejserine Mako. 

Dengang mente mange, at især presset for at skaffe den japanske kejserfamilie en mandlig tronarving var medvirkende til kronprinsesse Masakos sygdom.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden