13. jun. 2008
Af af Trine Larsen

Joachim gav Se og Hør-penge til velgørenhed

Prins Joachim sendte sit Ugens Se og Hør mand-honorar videre til Det kongelige Grønlandsfond.
Prins Joachim sendte sit Ugens Se og Hør mand-honorar videre til Det kongelige Grønlandsfond.
Foto: Lars H. Laursen
Prins Joachim sendte Se og Hør-honorar på 1500 kroner videre til Grønlandsfond.

Prins Joachim har allerede givet det model-honorar, som ugebladet Se & Hør har sendt ham for, ufrivilligt, at være bladets fold-ud mand, videre til velgørende formål.

Det oplyser prins Joachims sekretariatschef, kammerherre, oberst Kurt Bache, der også fortæller, at det altid sker, når prinsen modtager penge eller pengegaver af den karakter. Sådan, at andre kan få glæde af dem.

- Så det er ikke prinsen selv, der har hævet checken?

- Nej, han ved formentlig endnu ikke, at han har fået den, da han jo har været på bryllupsrejse. Og det er som sagt fast kutyme at give penge-gaver videre til velgørenhed, siger Kurt Bache og tilføjer:

- Pengene er blevet overført til Det Kongelige Grøndlandsfond , som Prinsen er bestyrelsesformand for. Fonden uddeler hvert år i marts omkring dronning Ingrids fødselsdag penge til humanitære, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål for grønlandske børn og unge, samt til skolerejser i nordiske lande, oplyser oberst Kurt Bache.

Mere om: