Dronning Rania og kronprinsesse Mette-Marit strålede om kap
Den norske kongefamilie havde torsdag fornemt besøg fra Jordan.
Landets smukke og karismatiske dronning Rania var kommet til Oslo for at tale de syriske flygtninges sag.
I den forbindelse mødte hun kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit i Fugleværelset på det kongelige slot i Oslo.
Kronprinsesse Mette-Marit så skøn ud
Dronning Sonja lyste op i en kirsebærrød kjole, mens dronning Rania var superchik i en sort nederdel og en broderet bluse. Kronprinsesse Mette-Marit så skøn ud i en sort kjole med skinnende effekt.
SE BILLEDERNE: Elegante dronning Rania besøger Spanien
Dronning Rania talte med statsministeren
Dronning Rania rejser lige nu rundt i Europa med en appel på vegne af de mange syriske flygtninge i Jordan.
Under besøget gav dronning Rania også statsminister Erna Solberg en beskrivelse af de problemer, som Jordan står over for.
Indtil videre har dronning Rania, udover Norge, også besøgt Storbritannien og Belgien på turneen.