En sand modedronning: Dronning Rania i fire lækre looks i New York
Dronning Rania har vært på visit i New York.
Arbejdsbesøget bød på flere forskellige opgaver for den 52-årige jordanske dronning, der blandt andet nåede at deltage i en talk med Hillary Clinton ved Clinton Global Initiative og være blandt deltagerne ved organisationen Concordias topmøde.
Desuden deltog dronningen sammen med prinsesse Iman i en middag med titlen "Caring for Women", arrangeret af Kering Foundation, og i et interview i tv-programmet Good Morning America.
På scenen med Hillary Clinton bar dronning Rania ifølge modebloggen Royal Fashion Police et rødt, blomstret sæt med nederdel og top fra Erdem, en Louis Vuitton-clutch og sko fra Jennifer Chamandi.
Hos Concordia så dronningen business-smart ud i en pencilskirt og skjortebluse fra Fendi og en skuldertaske fra franske Moynat.
Til middagen med prinsesse Iman havde dronningen valgt en orangegul kjole skabt af Bottega Veneta, mens hendes datter bar en sort model af samme designer.
Under interviewet hos Good Morning America bar dronning Rania et skønt lyserødt jakkesæt fra britiske Alexander McQueen.
Se nærmere på dronning Ranias lækre looks i galleriet øverst.