23. feb. 2024
Af Christinna Braun

Kongefamilie i sorg: Kong Abdullah og dronning Rania er rejst til nabolandet for at sørge

Dronning Rania og kong Abdullah. 
Dronning Rania og kong Abdullah.
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Jordans kongefamilie er i sorg.

Det var en sørgelig nyhed, det jordanske kongehus meddelte i midten af februar.

Kronprins Husseins svigerfar, kronprinsesse Rajwas elskede far, Khaled Al Saif, er død.

”Det kongelige hof sørger over ​​Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Rajwa Al Husseins far, Khaled bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz Al Saifs, død. Må han hvile i fred. Hoffet udtrykker dets dybeste medfølelse og kondolerer til den kongelige familie og Al Saif-familien i disse svære tider", lød i det i pressemeddelelsen.

Kronprinsesse Rajwa er gift med kronprins Hussein, der er ældste søn af Jordans kongepar, kong Abdullah og dronning Rania.

Jordans kong Abdullah erklærede i forbindelse med dødsfaldet tre sørgedage fra 18. februar.

Khaled Al Saif var en saudiarabisk forretningsmand, og derfor er kong Abdullah og hans hustru, dronning Rania, torsdag rejst til nabolandet Saudi-Arabien for at sørge over dødsfaldet.

Det oplyser det jordanske kongehus.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-23/52292402163_f3b6097e4e_o-1.jpg
Kronprins Hussein og kronprinsesse Rajwa ses her med Khaled Al Saif.
Foto: Royal Hashemite Court
https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-23/52292424578_1837821a43_o.jpg
Kronprinsparret mellem dronning Rania og kong Abdullah.
Foto: Royal Hashemite Court

Kongeparret rejste sammen på et privat besøg til Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, for at kondolere, lyder det.

Khaled Al Saif var gift med Azza Al Sudairi med hvem han fik fire børn med, hvoraf kronprinsessen er den yngste.

Læs mere om: