22. maj. 2023
Af Christinna Braun

Kort før kongeligt bryllup: Dronning Rania deler video fra forberedelserne

Dronning Rania og kong Abdullah. 
Dronning Rania og kong Abdullah.
Foto: Ritzau Scanpix
Inden længe skal Jordans kong Abdullah og dronning Ranias ældste søn giftes.

Om kort tid er der stort, kongeligt bryllup i Jordan, hvor kong Abdullah og dronning Ranias ældste søn, kronprins Hussein, gifter sig med sit hjertes udkårne, Rajwa Al Saif.

Torsdag den 1. juni gifter det unge par sig på Zahran-paladset, og efterfølgende holder den 28-årige Hussein og jævnaldrende Rajwa reception og fest på Al Husseiniya-paladset.

Se den kongelige gæsteliste til brylluppet i linket herunder.

Forberedelserne til brylluppet er i fuld gang, og på sin private Instagramprofil har dronning Rania delt en video af nogle af de mange personer, der hjælper med at få brylluppet til at spille.

”Tak, fordi I alle går den ekstra mil for at gøre vores fejring ekstraspeciel. Gud velsigne jer og det lykkelige par!”

Det bliver dermed anden gang i år, kongeparret holder bryllupsfest.

Den 12. marts blev deres ældste datter, prinsesse Iman, 26, gift med Jameel Alexander Thermiotis i kongeparrets residens, Beit Al Urdun-paladset.

Kong Abdullah og dronning Rania har udover kronprins Hussein og prinsesse Iman også børnene prinsesse Salma, 22, og prins Hashem på 18 år.

Rajwa al Saif og kronprins Hussein. 
Rajwa al Saif og kronprins Hussein.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: