11. okt. 2010
Af af Jon Bloch Skipper

Kan prinsesser arve tronen i Norge?

Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge.
Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Kan både prinser og prinsesser arve tronen i Norge?

Med venlig hilsen

Signe Jørgensen



Kære Signe Jørgensen!

Både Danmark, Sverige og Norge har såkaldt "absolut primogenitur". Det betyder, at den førstefødte uanset køn arver tronen. Sverige indførte som det første af de nordiske lande dette arveprincip i 1980. Norge fulgte efter ti år senere, mens vi herhjemme først fik ligestilling til tronen sidste år. Qua de bestående arveregler er det kronprinsesse Victoria, der bliver Sveriges næste monark, mens prinsesse Ingrid Alexandra (billedet) er nummer to i arverækken til den norske trone efter sin far, kronprins Haakon. I Danmark bliver kronprins Frederik som bekendt vores næste konge.

Mange hilsner

Jon Bloch Skipper


Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: