6. feb. 2012
Af af Jon Bloch Skipper

Kommer prins Vincent foran prinsesse Isabella i arvefølgen?

Har mænd fortrinsret i arvefølgen?
Har mænd fortrinsret i arvefølgen?
Foto: Ole Bjørk
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Officielt er Isabella nr. tre i arvefølgen, Vincent nr. fire og Josephine nr. fem. Men burde Isabella og Vincent ikke bytte plads? Er hovedreglen ikke stadig, at mænd kommer først?

Venlig hilsen

Maria Petersen

-

Kære Maria Petersen!

Den officielle arvefølge til tronen er korrekt. Ændringen af Tronfølgeloven i 2009 betyder, at den ældste uanset køn har fortrinsret.

Lovens §2 lyder: "Ved en konges eller en regerende dronnings død overgår tronen til den pågældendes søn eller datter, således at den ældre går forud for den yngre."

Der er altså fuld ligestilling til tronen. Før ændringen kunne både prinser og prinsesser arve tronen, men mænd havde fortrinsret. Også i Sverige, Holland, Norge og Belgien er der indført ligestilling.

Premierminister David Cameron arbejder for tiden på en lovtekst, der formelt skal indføre ligestilling i Storbritannien inden 2015.

Venligst

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: