5. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Kongehusets kalender afslører: Prinsesse Marie kommer snart hjem til Danmark

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Marie og familien er flyttet til USA, men snart vender hun for en stund hjem til Danmark.

Efter fire år i Paris flyttede prinsesse Marie og familien for få uger siden til Washinton D.C. i USA.

Her har prins Joachim fået et nyt job, og familien har fået en helt ny hverdag, men nu vender prinsesse Marie snart retur til Danmark - i hvert fald for en stund.

Den kongelige kalender afslører nemlig, at prinsessen i midten af oktober har to royale opgaver på dansk grund.

Helt præcist kommer det til at foregå mandag den 16. oktober. Klokken 15 skal prinsesse Marie overrække ”De frankofone landes ambassadørers litteraturpris”, og klokken 19 samme dag er der fokus på en af hendes mærkesager. Her deltager prinsessen nemlig i en middag mod madspild, som er arrangeret af Den Italienske Ambassade i Danmark og organisationen Stop Spild Af Mad.

Arbejdsopgaverne falder på dagen efter prins Christians store fødselsdagsfejring.

Kongehuset har endnu ikke oplyst, hvorvidt prinsesse Marie og prins Joachim deltager i gallataflet på Christiansborg Slot søndag aften, men meget kunne tyde på det, eftersom i hvert fald prinsessen har planer i Danmark den følgende dag.

Læs mere om: