27. mar. 2008
Af af Jan Bergman

Kongelig luksus i Tyrkiet

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kongelige/nyheder/prins-joachim/marts08/tyrkiet.jpg
Foto: All Over
Prins Joachim og Marie Cavallier har fundet deres helt eget paradis i Tyrkiet. Stedet hedder GoldCity og ligger i Alanya.

Tilbagetrukket i behørig afstand fra det larmende byliv i Alanya har Prins Joachim og Marie Cavallier fundet deres helt eget paradis. Stedet hedder GoldCity og det ligger tilbagetrukket fra hovedvejen, som forbinder Alanya og Antalya, som i mange år har været et område foretrukket af nordeuropæere.

Lejlighedskomplekset blev taget i brug i juli 2007 og det har, når det er fuldt belagt, en kapacitet på 5.000 senge. Henved 70 procent af lejlighederne er allerede solgt, og prinsen er altså en af de glade beboere.

Dermed slutter prins Joachim sig til skaren af danskere, som har fået øjnene op for Tyrkiet og i særdeleshed for det storslåede kompleks.

GoldCity bekræfter overfor BILLED-BLADET, at den danske prins har en lejlighed i komplekset.

- Det er skægt, at vi har en dansk prins her i GoldCity, men vi har bare lidt svært ved at udtale hans navn, fortæller en af de ansatte på hotellet, som flere gange har set prinsen besøge hotellet.