Annonce
10. jan. 2026
Af: Ulrik Ulriksen

Kongeparret, Isabella, Christian og tvillingerne overraskede: Pludselig kom de allesammen spadserende

Kongefamilien ønskede garderne glædelig jul, inden de selv spiste middag. Video: Ulrik Ulriksen
Video: Ulrik Ulriksen. Foto: Dan Mariegaard
Annonce
På en af årets helt store familieaftener overraskede kongeparret og deres børn de få mennesker, som var til stede på Amalienborg Slotsplads.

Kong Frederik og dronning Mary har de seneste uger nydt flere festlige og hyggelige aftener.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Der er dog intet, som slår juleaften, hvor kong Frederik og dronning Mary uden tvivl nød at have alle fire børn hjemme til jul, nu hvor prinsesse Josephine går på efterskole i Jylland og kronprinsen har sin daglige gang på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

Annonce

Kongefamilien indledte juleaften med at overvære en juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke blot fem minutters køretur fra Amalienborg.

Efter en time med salmesang og prædiken blev gudstjenesten rundet af med ”Glade jul, dejlige jul”, og kongeparret og deres børn kom ud af kirken og kørte hjem til Amalienborg.

Kongefamilien overraskede på slotspladsen

Inden Frederik og Mary og børnene trådte ind i Frederik VIII’s Palæ for at nyde juleaften, slog de på vej hjem fra kirken et smut forbi Livgardens vagtstue, hvor de ønskede de unge soldater god jul.

Annonce

Og så kom den store overraskelse....i hvertfald for de få lokale borgere samt et par turister, der juleaften var til stede på Amalienborg Slotsplads for at få frisk luft og nyde det oplyste Frederik VIII's Palæ.

Pludselig kom Frederik og Mary sammen med Christian, Isabella, Josephine og Vincent nemlig spadserende over slotspladsen fra vagtstuen ved Kollonaden og til deres private palæ.

Annonce

Lige før kongefamilien trådte indenfor i varmen, blev der såmænd sagt et venligt ”glædelig jul” til BILLED-BLADETs udsendte.

Den søde hilsen blev leveret af kronprinsen samt Vincent og Josephine.

Mere om: