3. mar. 2013
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik gennemfører 90 kilometer skiløb

En storsmilende kronprins Frederik da han gennemførte Vasaløbet sidste år.
En storsmilende kronprins Frederik da han gennemførte Vasaløbet sidste år.
Arkivfoto: AOP
Det lykkedes igen Danmarks sportsaktive kronprins at gennemføre Vasaløbet.

Kronprins Frederik måtte tidligt op søndag morgen for at være blandt de mange ivrige skiløbere i Sverige. Ifølge hoffet havde Frederik meldt sin ankomst til løbet klokken 8.

I det strålende solskinsvejr tilbagelagde kronprinsen således de 90 kilometer der strækker sig fra Sälen til Mora i Sverige.

Det blev til en placering som 4136 ud af 14.381 deltagere for kronprinsen og en tid på seks timer og 37 minutter, oplyser Ritzau ifølge eb.dk.

Kronprins Frederik deltog også sidste år og fik en placering som nummer 5530.

Vasaløbet har eksisteret siden 1922. Det er verdens ældste og længste langrendskonkurrence.

Læs mere om: