4. maj. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpesmil efter spørgsmål fra BILLED-BLADET: Kronprins Frederik mindes gamle dage

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprins Frederik var i fin form, da han i dag var en tur forbi Skole OL på Østerbro Stadion i København. Da BILLED-BLADETs udsendte stillede kronprinsen et helt særligt spørgsmål, fik det dagens æresgæst til at lyse op i et kæmpesmil.

Kronprins Frederik har her til morgen været til stede ved Skole OL på Østerbro Stadion i København, hvor der var fuld gang i idræt med løb, spring og kast.

Kronprins Frederik i fin form

For kronprins Frederik var det skønt at være på Østerbro Stadion med de mange sportsglade børn, der gav den gas.

Frederik var flittig med sine highfive-klask til børnene, som var vilde med at få royal opmærksomhed.

Fortalte om gode minder fra det gamle stadion

Inden afgang fra Østerbro Stadion, stillede BILLED-BLADET kronprinsen et spørgsmål, der fik ham til at grine godt.

Vi spurgte kronprinsen, hvorfor Østerbro Stadion har en helt særlig plads i hans hjerte og bevidsthed, og det fik Frederik til at skrue tiden mange år tilbage til skoleårene på Krebs's Skole i København.

Fra 6. til 9. klasse havde kronprins Frederik og hans klassekammerater et par timer hver uge idræt på Østerbro Stadion, hvor der var atletik på programmet.

Netop minderne fra årene med atletiktræning på Østerbro Stadion fik Frederik til at smile bredt i solen.

Flot arrangement

Dagens store idrætsbegivenhed er for elever fra 4.–8. klasse, og i år er det 12. gang, at Skole OL afvikles.

Atletikklubben Sparta arrangerede sammen med Dansk Atletik det første Skole OL i 2009 for skolebørn i København, og siden 2012 har arrangementet været landsdækkende og tæller nu 10 forskellige sportsgrene: atletik, bowling, bueskydning, roning, triatlon, ultimate, parasport, dans, orienteringsløb og e-cykling.

Det traditionsrige Skole OL er et samarbejdsprojekt i Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik.

Skole OL er tilrettelagt efter de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.

Finalerne ved Skole OL afholdes i år i Billund fra den 14.–17. juni.

Læs mere om: