
Læs også
Tronskifte i Luxembourg: Derfor deltager kong Frederik og dronning Mary ikke
Et historisk og rørende øjeblik har fundet sted i hertugdømmet i Luxembourg, hvor storhertug Henri har sat sin underskrift og officielt overdraget tronen til sin søn, arvestorhertug Guillaume.
Nu er det ham, der er storhertug af Luxembourg.
Efter Henri satte sin underskrift, var hans hustru, storhertuginde Maria Teresa, klar med kram og kindkys til sin mand og sin søn, og hun så ud til at være meget bevæget over det store øjeblik.
Abdikationsceremonien i Luxembourg minder meget om den ceremoni, der fandt sted i statsrådet på Christiansborg 14. januar 2024, hvor dronning Margrethe abdicerede og kong Frederik satte sin underskrift.
Her var der også store følelser på spil hos dronning Margrethe og kong Frederik.