27. aug. 2021
Af Marianne Singer

Dejlig nyhed: Prinsemor deler kæmpe baby-lykke

Tessy Antony de Nassau. 
Tessy Antony de Nassau.
Foto: Ritzau Scanpix
Lykken er stor hos Tessy Antony de Nassau, der er blevet mor for tredje gang.

Tessy Antony de Nassau, der er tidligere svigerdatter til Luxembourgs storhertug Henri og mor til hans to børnebørn, er sammen med sin mand, den schweiziske forretningsmand Frank Floessel, blevet forældre for tredje gang.

Det afslører hendes ældste søn, prins Gabriel, 15, på sød vis på sin mors Instagram-profil.

Alle har det godt

"Jeg er glad for at kunne meddele, at Noah, Julia (Franks datter, red.) og jeg har fået en lillebror med navnet Theodor og han har det godt med min mor på hospitalet. Mange kærlige hilsner fra dem," lyder det fra prins Gabriel i videoen på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Fødslen fandt sted på privathospitalet Klinik Hirslanden i Zürich, Schweiz.

Det er kun godt en måned siden, at Tessy og Frank blev gift ved et romantisk bryllup.

Tessy og Frank ved deres forlovelse omkring årsskiftet:

Base i London

Tessy bor til daglig i London med sine sønner, som hun har sammen med prins Louis af Luxembourg.

Prins Louis og Tessy, der er tidligere prinsesse, blev gift i 2006 og skilt i april sidste år.

Et godt forhold

Parret har et godt forhold til hinanden og prins Louis er stadig meget tæt på sine sønner, selvom han bor i Paris.

Også prins Louis er kommet videre efter skilsmissen og annoncerede i april sin forlovelse med kæresten Scarlett-Lauren Sirgue.

https://imgix.billedbladet.dk/_dsc4725_1.jpg
Prins Louis og Scarlett-Lauren Sirgue på deres officielle forlovelsesportræt sammen med storhertugparret.
Foto: ©Collection privée de LL.AA.RR. le Grand-Duc et la Grande-Duchesse de Luxembourg / Emanuele Scorcelletti

Læs mere om: