27. apr. 2023
Af Christinna Braun

Et billede vi sjældent ser af de kongelige: Med et kæmpe grin tittede brudens mor pludselig frem fra vinduet

Storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa med deres datter, prinsesse Alexandra. 
Storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa med deres datter, prinsesse Alexandra.
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue
Luxembourgs prinsesse Alexandra giftede sig i weekenden borgerligt med Nicolas Bagory.

Hele den luxembourgske storhertugfamilie var samlet i lørdags den 22. april, hvor storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresas eneste datter, prinsesse Alexandra, giftede sig borgerligt med Nicolas Bagory.

Familien og brudeparret gik i samlet flok mod rådhuset i Luxembourg kl. 15.00, og en halv time senere begyndte selve vielsen.

Efter vielsen trådte det nygifte par, prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory, ud på rådhusets trappe, hvor der blev kastet hvide og lyserøde blomsterblade. De mange fremmødte hilste på brudeparret og familien og ønskede stort tillykke.

Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory efter vielsen på rådhuset. 
Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory efter vielsen på rådhuset.
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue

Bryllupsreceptionen blev holdt på Grand-Ducal-paladset for inviterede venner, familie og repræsentanter fra det luxembourgske samfund.

De royale fans, der blev udenfor, efter familien gik ind til receptionen, fik sig lidt af en sjov overraskelse.

Pludselig stak brudens mor, storhertuginde Maria Teresa, 67, hovedet ud ad vinduet, mens hun storgrinende tog et billede af pladsen foran Grand-Ducal-paladset.

Se billedet af storhertuginden herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-04-25/marait.jpg
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue

Udover prinsesse Alexandra har storhertugparret også sønnerne arvestorhertug Guillaume, 41, prins Felix, 38, prins Louis, 36 og prins Sébastien, 31.

På lørdag den 29. april gifter prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory sig igen. Denne gang ved en privat og religiøs vielse i Saint Trophyme-kirken, som ligger i Frankrig, hvor Nicolas kommer fra.

Læs mere om: