22. apr. 2023
Af Malan Joensen

Kongeligt bryllup: I dag bliver royalt par gift første gang

Arvestorhertug Guillaume, arvestorhertuginde Stéphanie, storhertug Henri og prinsesse Alexandra af Luxembourg.
Arvestorhertug Guillaume, arvestorhertuginde Stéphanie, storhertug Henri og prinsesse Alexandra af Luxembourg.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
For storhertugfamilien i Luxembourg er der lagt op til et bevægende eftermiddag, når prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory skal giftes.

Efter at have overrasket med en dejlig forlovelsesnyhed i november sidste år, er bryllupsdagen nu endelig oprindet for Luxembourgs prinsesse Alexandra, datter af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa, og hendes udkårne Nicolas Bagory.

De skal først giftes lørdag eftermiddag på rådhuset i byen Luxembourg, og om en uge vil de så give hinanden deres ja endnu en gang ved en religiøs ceremoni i Saint-Trophyme-kirken i byen Bormes-les-Mimosas, der ligger i Sydfrankrig mellem Marseille og Nice i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur.

Prinsesse Alexandras forlovede Nicolas Bagory er ifølge født den 11. november 1988 og er vokset op i Bretagne, Frankrig. Nicolas Bagory har blandt andet studeret statskundskab og arbejder ifølge hoffet med "forskellige sociale og kulturelle projekter".

Efter at have studeret statskundskab og klassikere arbejder han nu med at skabe sociale og kulturelle projekter.

Ifølge Town & Country Magazine har han forud for forlovelsen haft base i Paris, hvor han i 2014 har taget en kandidatgrad i Latin fra Sorbonne.

Prinsesse Alexandra er uddannet indenfor sprogvidenskab.

Læs mere om: