15. sep. 2025
Af Maria Hoang

Nu er gæstelisten offentliggjort: Disse kongelige skal med til tronskifte i Luxembourg

Arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume.
Arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume.
Foto: MEGA
Nabolandene kommer til at være repræsenteret, når der den 3. oktober finder et generationsskifte sted i storhertugdømmet Luxembourg.

Den 3. oktober bliver en dag til historiebøgerne i Luxembourg.

Efter 25 år på tronen overlader storhertug Henri nemlig embedet til sin ældste søn, arvestorhertug Guillaume.

Storhertugpaladset har netop udsendt en pressemeddelelse, der oplyser, hvilke kongelige og andre dignitarer som vil overvære tronskiftet.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at kong Willem-Alexander, dronning Maxima og prinsesse Amalia vil repræsentere Holland.

Fra Belgien kommer også en trio: Kong Philippe og dronning Mathilde tager nemlig prinsesse Elisabeth med.

Fra nabolandet Tyskland er det forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og fruen Elke Büdenbender, som dog kun vil deltage ved aftenens gallamiddag.

Det samme er tilfældet for Frankrigs præsident Macron og fru Brigitte, der glipper abdikations- og indsættelsesceremonierne i dagtimerne, men som vil være der til aftenens festivitas.

Europæiske institutioner vil være repræsenteret i form af Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, og ægtefællen Ukko Metsola, ligesom António Costa, formand for Det Europæiske Råd, også er at finde på den prominente gæsteliste.

Mere om: