27. dec. 2016
Af Birgitte Engen

Nyt sygdomstilfælde i royal familie

Storhertug Jean, storhertug Henri, storhertuginde Maria Teresa
Storhertug Jean sammen med sin søn og svigerdatter, storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa, 8. december 2016 ved fejringen af Luxembourgs 125-års jubilæum som storhertugdømme.
Foto: AOP
Storhertug Jean af Luxembourg har været indlagt i juledagene.

Den 95-årige storhertug Jean af Luxembourg, far til den regerende storhertug Henri, er blevet indlagt på hospitalet i juledagene på grund af bronkitis.

Hofmarskallatet i Luxembourg fortæller i en pressemeddelelse, at storhertug Jean har reageret tilfredsstillende på lægernes behandling.

LÆS MERE: Dronning Silvia hjemme igen efter indlæggelse

Alligevel har lægerne valgt at beholde den ældre royale herre nogle dage ekstra på hospitalet for at overvåge hans tilstand.

Flere kongelige ramt i julen

Storhertug Jean er blot endnu en kongelig, som har kæmpet med helbredsproblemer denne jul. Dronning Silvia af Sverige blev indlagt lillejuleaften på grund af en alvorlig forkølelse, og også dronning Elizabeth og prins Philip af Storbritannien har været ganske hårdt ramt af forkølelse kort før helligdagene. Også Norges dronning Sonja måtte melde afbud til den årlige julegudstjeneste på grund af sygdom.

LÆS MERE: Dronning Sonja for syg til julegudstjeneste

Læs mere om: