11. sep. 2013
Af Preben Petersen

Om en uge er hun prinsesse

Claire Lademacher
Claire Lademacher
Foto: AOP
Et år efter storebror Guillaumes bryllup siger prins Felix "ja" til sin tyske kæreste Claire Lademacher to gange i næste uge.

Prins Felix af Luxembourg og tyske Claire Lademacher giver tirsdag og lørdag i næste uge hinanden deres "ja" og bliver mand og kone. Det sker knapt et år efter at prins Felix' storebror, Luxembourgs arvestorhertug Guillaume, giftede sig med Stephanie de Lannoy i oktober 2012.

29-årige prins Felix og 28-årige Claire Lademacher, der er datter af den rige, tyske telekommunikations-millionær Harmut Lademacher, indgår borgerligt ægteskab i brudens hjemby Taunus i Tyskland på tirsdag den 17. september. Fire dage efter følger parret op med en religiøs ceremoni i Sainte Marie-Madeleine de Saint-Maximine-la-Sainte-Baume-kirken i Provence i Frankrig.

Efter brylluppet bliver Claire Lademacher prinsesse af Luxembourg og får titel af Hendes kongelige højhed.

Claire Lademacher og prins Felix
Claire Lademacher og prins Felix
Foto: AOP

Læs mere om: