24. feb. 2023
Af Christinna Braun

Pressemeddelelse: Nu er prinsesse Alexandras bryllup på plads

Prinsesse Alexandra med sin bror, arvestorhertug Guillaume. 
Prinsesse Alexandra med sin bror, arvestorhertug Guillaume.
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue
Prinsesse Alexandra af Luxembourg skal giftes med sin elskede Nicolas i april.

Storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa i Luxembourg kan se frem til et dejligt forår i kærlighedens tegn.

Deres datter, prinsesse Alexandra, skal giftes med franske Nicolas Bagory – først ved en borgerlig vielse og en uge senere en religiøs velsignelse.

Hoffet i Luxembourg har udsendt en pressemeddelelse med de endelige detaljer for det borgerlige bryllup, der holdes i Luxembourg den 22. april.

Den religiøse velsignelse finder sted i det sydøstlige Frankrig den 29. april.

Dermed holder parret de to kærlighedsfester i deres to hjemlande.

Herunder ses planen for den borgerlige vielse i Luxembourg den 22. april:

Kl. 15:00: Place Guillaume – Luxembourg by

Brudeparret og storhertugfamilien ankommer.

Kl. 15:30: Rådhuset i Luxembourg by

H.K.H. prinsesse Alexandra og Hr. Nicolas Bagory bliver borgerligt gift, mens deres familier er til stede.

Kl. 16:00:

H.K.H. prinsesse Alexandra og Hr. Nicolas Bagory – samt storhertugfamilien – forlader rådhuset og hilser på de fremmødte.

Storhertugfamilien vender tilbage til paladset.

Kl. 18:00: Storhertugpaladset

Reception for brudeparret. Familierne, repræsentanter for myndighederne og parrets gæster er til stede.

Prinsesse Alexandra af Luxembourg med hendes forlovede Nicolas Bagory.
Prinsesse Alexandra af Luxembourg med hendes forlovede Nicolas Bagory.
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue

Læs mere om: