22. okt. 2025
Af Majken Munk

Prins Louis’ søn overrasker til mors modeshow: Prins Gabriel går catwalk

Prins Louis' søn overrasker på catwalken
Prins Louis' søn overrasker på catwalken
Foto: MEGA
Annonce
Det er en sjældenhed, at kongelige går catwalks til store modeshows. Senest er det prins Gabriel af Luxembourg, der har været model.

Der er modeuge i Luxembourg, og det betyder, at der er en masse modeshows.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Lørdag blev der afholdt et show, hvor hele otte designere viste deres seneste kreationer frem.

Én af designerne var Tessy Antony-de Nassau Floessel, som havde fået en prins til at gå catwalk. Det skriver Luxembourg Times.

Prinsen er nemlig hendes ældste søn Gabriel, som hun fik med prins Louis af Luxembourg, der er søn af de nyligt afgåede storhertugpar Henri og Maria Teresa.

Der var tronskifte i Luxembourg den 3. oktober, hvor det afgåede storhertugpars ældste søn storhertug Gillaume og hans hustru Stéphanie overtog.

Designer Tessy Antony-de Nassau Floessels seneste kollektion var da også en hyldest af den historiske dag i landet.

Annonce

Det er hendes første kollektion under sit eget navn, og hendes couture brand specialiserer sig i elegante kapper.

Sådan én bar hendes søn prins Gabriel da også i sort over sit ellers hverdagsagtige look med blå jeans og en hvid skjorte.

Han var en smule anonym i form af et par store, sorte solbriller.

Det var noget af en overraskelse, at prinsen indtog catwalken, skriver mediet.

Annonce

Og det er på trods at 19-årige prins Louis agerede model sidste sommer på billeder med sin mor, der blev taget af Michel Comte.

Selv om det er en sjældenhed, at kongelige går catwalk, sker det da af og til.

Herhjemme kender vi da til, at daværende prins Nikolai, nu grev Nikolai, har indtaget et væld af catwalks i sin succesfulde karriere som model.

Om prins Gabriel af Luxembourg får endnu flere tjanser som model vil tiden vise.

Mere om: